top of page

Om Cairnesund

Vi har et lille opdræt i hjemmemiljø.

 

Når vores liv skal beriges med en hund eller to mere, er hjemmelavet bedst for os og for vores hunde. Fordi vi elsker at være med i hele processen helt fra starten af vores hundes liv.

 

Vores hvalpe er hjerteblod som bruser i vores årer. Jeg bliver superglad og meget rørt, når jeg genser de hunde som vi har sendt ud i verden. Når de kommer og besøger os, når jeg møder dem ude i det virkelige liv eller som forleden dag hvor jeg fik en sms med billede af en glad 13 årig fra vores opdræt!

Det er mig som har den største hundeinteresse. Mit livs kærlighedsracer er Cairn terrier og Hjortehund. Jeg har hunde fordi jeg elsker at være sammen med dem. I deres hvalpetid, alderdom og i tiden derimellem. Vi er livskammerater. Fra vugge til krukke.

 

Jeg er passioneret omkring mine hundes livskvalitet. Vi deler naturoplevelser, ferier, senge og sofaer.

 

Der skal være god tid til hver enkelt hund i vores liv, derfor har vi max. 5 hunde af gangen, som der skal tages hensyn til i vores fælles liv. Derfor kan der gå flere år imellem at vi kan tilbyde hvalpe til nye hjem.

 

Efterkommere af vores hunde findes efterhånden mange steder i verden, så hvis du er interesseret i en hvalp fra vores linier, er du velkommen til at kontakte mig for oplysninger.

 

 

Det har altid ligget mit hjerte nært at finde frem til hver enkelt af mine hundes velfærd. Hunde er forskellige og har forskellige interesser; nogle elsker næseopgaver, nogle elsker synsopgaver, mens andre elsker samarbejdsopgaver. Jeg mener ikke at hele deres liv kun skal være på vores præmisser. Et kapitel i vores relation er derfor at vi tuner os ind på hundenes ynglingsbeskæftigelse. Inspirationen til at udvikle opgaverne henter jeg på racekundskabskurser, adfærdskurser, relevante aktiverings og trænings tilbud hvorpå hundene og jeg finder frem til et fælles poteslaw.

 

Sund mad, tilpas motion og racetilpasset aktivering er en del vores dagligdag. Jeg startede denne livsstil med Cairn terrier i 1991 og derfor kom mit kennelmærke til at hedde Cairnesund. I dag drejer vores opdræt sig hovedsagligt om Hjortehund.

 

Mit hundehjerte har to kamre; min kærlighed til hundene og kærligheden til racen. Tilsammen giver dette god mening, når jeg skal vælge avlspotentiale. For det er jo ikke sikkert at hundene egner sig til at sprede deres gener bare fordi de er mine. De hunde som jeg vælger skal viderføre deres gener skal opfylde de krav som jeg har til en ønskehund. De skal f.eks. være velkørende sprogligt og socialt, adfærds, sundheds og eksteriørmæssigt. Når forældredyrene skal vælges samarbejder jeg med erfarne opdrættere om hundenes bagkatalog; aner, sundhed, racetypiske adfærd, langtlivethed, robusthed og eksteriør.

 

Det er ikke ligegyldigt hvor og hvad hvalpene præsenteres for i deres opvækstperiode. Jeg ved hvornår, hvordan og hvorfor Hjortehundehvalpe skal socialiseres og miljøtrænes. Vi ønsker hvalpekøbere som helhjertet vil videreføre vores arbejde med vores hjerteblod. Derfor tillader vi os også at stille relevante krav til dem, som ønsker at modtage en hund fra vores opdræt.

**************************
bottom of page